Glamping i Helles Have

I bunden af Helles Have, ud mod marker, skov og Stege Nor, ligger glamping-området med 3 hyggelige telte. Her kan man sove ude midt i naturen i gode senge med højt til loftet. Rammerne er til voksentid, hvor I kan nyde stilheden, naturen og hinanden. 

De 3 luksus-telte udlejes via Airbnb fra maj til og med september måned. Alle tre telte er til to personer med opredte senge, service, tæpper og håndklæder.

Lidt væk fra teltene er en fælles bålplads, hvor I kan tænde bål om aftenen og opleve den mørke stjernehimmel til bålets knitren. Vi har en lille offentlig skov som nabo, og vores grund går ned til Stege Nor – så der er gode muligheder for en skøn lille aften- eller morgengåtur. 

I kan tilkøbe morgenmad i gårdcaféen, hvor alt er hjemmelavet. Caféen er åben til kl. 17, og vi serverer bl.a. smørrebrød, hjemmelavet is og kager.

Tilhørende glamping-området er et lille ude-tekøkken med en mikroovn, en elkedel og et lille køleskab. Badeværelset med toilet og bruser ligger i gårdbygningen ca. 50 meter fra glamping-området.

Vi ligger 3 km. fra Stege. Bussen stopper ude ved vejen, hvis man vinker til chaufføren eller beder om at blive sat af.

Det mindste telt, Anemone, er med to opredte enkeltsenge (boksmadrasser) i hver sin side af teltet, et lille bord og to stole. 

Mellemteltet, Hyacint, er stort og rummeligt med en dobbeltseng, 140cm. Der er et lille spisebord med to kurvestole lige inden for indgangen af teltet og et sofabord med to lænestole.

Det største telt, Rose, er indrettet med en stor dobbeltseng på 180 cm. i midten af teltet. I den ene side af teltet er et lille spisebord og to kurvestole. I den anden side er et lille sofabord og to stole. 

Se flere billeder af teltene, omgivelser og faciliteter på Airbnb, hvor du også kan booke en overnatning.