Velkommen til Helles Have!

Jeg glæder mig til at byde velkommen i Helles Have. Her er plads til hygge i landlige omgivelser. Vi har åbent i gårdcaféen i sommerhalvåret. Find din egen yndlingsplads i den store have med udsigt til Stege Nor. Hyg dig med en god kop kaffe og hjemmelavet kage under de gamle frugttræer eller ved de blomstrende buske og klukkende høns. I kan også sidde indenfor i den gamle staldbygning, som vi har ombygget til en lille hyggelig gårdcafé.

Vi serverer sandwich og panini lavet af hjemmebagt surdejsbrød, kaffe, the og kage, hjemmelavet is af sæsonens bær. Alt er hjemmelavet og du skal gerne mærke, at her betyder kvalitet noget! Både hvad angår maden, men også selve caféen, gårdspladsen og haven, hvor vi har gjort os umage med  at skabe hygge og plads til afslapning med gode venner og familien.